Rhodendrondalen

Forårets farveboom, men den er stadig ikke kedelig resten af året. Mange af rhododendronerne har spændende ny vækst. også er der de store haveazalier som blomstrer ind i juni. der er desuden plantet magnolia og hortensia som trækker blomstringen i begge ender. Også er det et smukt grønt vinterrum.

Kig i dalen

Indgang til rhodedendronhaven

Dalen

Forår i haven

Det er et farveboom om foråret og en grøn plet om vinteren.
Der har været godt hundrede forskellige rhododendron men det er der knap længere, nogle få af de nederste kunne ikke tåle de år hvor vandet har stået helt op i bedet. Desuden valgte jeg at flytte de blå og gule toner til andre steder i haven, det blev for voldsom en kontrast, når blomstringen for alvor er er gang.

Det store træ

Den store gamle Bævreasp er omkring 100 år og den skal have lov til at stå så længe den kan. Vi har vurderet, at den ikke kan ramme stuehuset hvis den skulle vælte en dag. Der er nok andre ting der vil tage skade, men det må vi tage til den tid. Træet har en fantastisk bark, og når man kommer helt om til den (der er en sti bag beplantningen) så bliver man overrasket over hvor stor den egentlig er. Bladene har en skøn “raslende” lyd i vinden, det lyder lidt som en regnbyge.

Brun filt

Under det store træ

Hvid filt – ny vækst

Altid læ

I starten var det faktisk det eneste sted der var lidt læ, fordi stedet er et par meter under niveau, så det har været brugt meget til små pauser, i dag er der også skygge en stor del af dage, så det er et svalende sted til en lille pause på en varm dag og den raslende lyd fra Bævreaspen er helt hypnotiserende.

Mrs. Furnivals Daughter

Tone i tone

Rhodedendron med ganeplet

Åben Have

Planlæg et besøg til Gartnerhaven og få inspiration til at lave en oplevelsesrig have hjemme. eller nyd blot haven og tag kaffekurven med. Er vejret gråt, kan der siddes under tag i havehuset.