Stedsegrønne – grønt også om vinteren

Med stedsegrønne planter har man altid noget smukt at kigge på i haven, især om vinteren. Jeg ved godt at der er mange der kalder dem kirkegårdsplanter, men bliver de plantet rigtigt og varieret sammen med andre planter, passer de altså godt ind i en have. De stedsegrønne giver haven karakter om vinteren, så de er en vigtig del af havens planter. Der findes desuden mange spændende dværg former der er smukke i forhaver og stenbede.

Jeg har en lille samling af nåletræer – der er stor variation i løvfarve, form og nyvækst. Der er plantet lidt specielle dværgsorter af nåletræer rundt om i haven så der er grønne punkter om vinteren.
Abies concolor – Langnålet ædelgran Smukke 5-8 cm lange gråblå nåle som er en fin kontrastfarve til haven. Små 7-10 cm. lange opret siddende kogler, ser buttet og blød ud , modsat den orientalske gran som er den art der har de korteste nåle.

Troldehave

Troldehave

Troldehave

Fremhævede sorter

Abies koreana – Koreansk ædelgran
Langsomt voksende træ med varierende vækstform. Sætter kogler i en meget tidlig alder, de fleste er blålige og opret siddende. Dufter af en blanding af gran og appelsin, en rigtig jule duft, vi har også brugt den som juletræ.

Taxus – Taksen skal også lige nævnes
Stedsegrøn busk. Bred, opret, alt efter sort. Mørkegrønne nåle. Godt grønt i haven, let at holde, god til formklip. Taksen den følger saksen. Der findes også et par specielle sorter af taks i stenbedshaven bla. en med runde nåle.

Et par stykker af de mere sjældne kunne være: Blå penselfyr – Spansk ædelgran – Orientalsk gran – Pindsvinefyr – Tigerhale gran – Picea inversa, den har ingen topskud og skal bindes op. Jordbærgran, en dværgædelgran der bærer sortsnavnet ‘Særling’ og dværgsorter af koreansk ædelgran, mfl.

Troldehave

Troldehave

Troldehave