Oasen

Det grønne fristed kalder vi oasen, det er en have hvor der er lukket af for kig ind i haven. Her trækker vi tit om når vi tager os et hvil. Her er der en lille sø og mange roser. Når det blæser fra øst er der god læ heromme, især i Syrenlysthuset, og der er en dejlig udsigt ud over markerne.

Rosenhave

Afrikas Stjerne

Fiskesøen

Vand & Roser

Vand har altid været dragende. Fiskesøen var engang drengenes badesø, men de har sat lidt fisk ud i den, og så er vandet ikke så rent længere, så det er blevet en mere “natur”sø

Rosenbedene er blevet noget mindre især efter 3 hårde vintre. Mange roser er skiftet ud løbende.  I det store rektangulære bed ud mod syd er der plantet store buskroser.

Haveforsøg

I denne del af haven, har jeg et lille forsøg med hæk typer. Jeg har plantet “hække” af forskellige buske som man normalt ikke bruger som hæk. Det er for at kunne se, om de egner sig som mulig hæk, om de kan tåle vinden, om de er nemme at ha´ med at gøre og om de kan vokse sig tætte, bla. Vandgran, Sølvblad, Hjertetræ mfl.

Vi har plantet en sitkahæk som bremser vinden fra vest, det er ikke den kønneste hæk og den stikker, men den giver god læ om vinteren ind mod Rhododendrondalen. Langs sitkahækken er der lavet et “langt kig” – dvs det er et kig der “krummer” så man kan ikke se hvad der gemmer sig for enden af stien, man må gå turen. . .

Indgang til søen

Stormhat

Humletårnet

Sommerfugle- & humlehave

Humlebedet  har 5 forskellige sorter, de er alle meget kraftigt voksende.  Derfor har jeg valgt, at de skal stå frit i et bed for sig selv.  Sidste år var der mange rakler på, men det kan svinge.

Der er blevet plads til et lille sommerfuglebed. Jeg har tidligere haft en ret stor samling af sommerfuglebuske, men jorden herude er for våd om vinteren. Jeg har dog fået reddet et par stykker, som står i læ bag syrenlysthuset, i en mere sandet jord.

Sommerfuglebusk

Hvid Allium

Hvid Hjortetrøst

Åben Have

Planlæg et besøg til Gartnerhaven og få inspiration til at lave en oplevelsesrig have hjemme. eller nyd blot haven og tag kaffekurven med. Er vejret gråt, kan der siddes under tag i havehuset.