Urter & Krydderurter – smag & dufte

Udvalget af urter i køkkenhaven er som sådan ikke specielt, vi har forskellige farver af gulerødder og rødbeder, fordi farverne er indbydende i salatskålen og når der laves ovnbagte rodfrugter. Ellers har vi tidlige kartofler, løg, porer, lidt kål, persille, de mere almindelige urter som de fleste har.

Krydderi og krydderurter er uundværlige i mad og til te, og er en spændene duftgiver i haven. Jeg har lidt krydderurter i urtehaven, men jeg vil gerne have endnu flere. Jeg har valgt lige at fremhæve dem som vi bruger mest og ikke kan undvære.

Siddeplads ved krydderurterne

Drivhus & Krydderurter

Højbede

Udvalgte krydderurter

ALLIUM schoenoprasum – Purløg
Lilla, kugleformede blomster i juli-september lange smalle, grønne blade, plantes i alm jordtyper i sol til let skygge. God til bier og andre insekter. Plant evt. lidt i drivhuset så sæsonen kan forlænges. God på æggekagen og i dressinger

Der findes mange forskellige mynter.
Æblemynte, chokolademynte, bananmynte, jordbærmynte, indianer mynte, orangemynte osv. Mynterne kan alt efter smag bruges i kødretter, i salat til dressinger,  til desserter og er gode til frisk te. Mynteblade er desuden en del af den velkendte drik Mojito. Pebermynte er lidt stærk men den kan også drikkes som te, især hvis man er forkølet eller trænger til at få varmen.

MELISSA officinalis – Citronmelisse
Små hvidlige blomster i juli-september, grønne duftende blade og blomster. Bladene fra citron-melisse har en meget karakteristisk smag af citron. Bladene er gode i salat, til fisk og svinekød og til te. Fin pynt til mad og desserter.

THYMUS  – timian og THYMUS citriodorus – Citrontimian
Lilla blomster i juli-august, småbitte grønne duftende blade. Den alm Timian kan godt havde det hårdt i koldt vintre, her klarer Citrontimian sig bedre.  Timian er en af de krydderurter som bare smager godt i næsten alt. Kødretter, fisk, fjerkræ, vildt. Timian er desuden rigtigt god i oliedressing til salater, i supper og sauce og drysset over små ovn kartofler.

Se mere om krydderurter under gode råd

Broget Salvie

Blomster & Krydderurter

Bronze Fennikel