Staude- & Temahaver
Farveleg og masser af planter er det der karakterisere denne del af haven. Majbritt er totalt plante tosset, og i denne del af haven er der rigtig mange planter. For at det ikke skal blive noget rod, har haven fået en meget stram opdeling af staudehaven også er der 6 små temahaver.

Rød/rosa staudebed

Pryd Allium

Lilla staudebed
Staudehaven
Selve staudeafdelingen er delt op i farver. Rosa, hvid, og så farveskalaen rundt med rød, orange, gul, grøn, blå og violet. Ud for hvert farveopdelt bed er det stillet en bænk i samme farve som bedet
Der er blomster fra tidligt forår (især juleroserne) til sent efterår (asters, solhatte, oktober stormhatte).
Staudehaven ændre sig meget farvemæssigt fra uge til uge. Som centrum for staudebedene er der plantet en rund hæk af Taks, som omkranser en rund plæne og i centrum er der plantet en Himalaya Birk. Det giver en speciel stemning, når man står midt i en cirkel!

Buketter og kranse fra haven
Majbritt elsker at lave buketter fra haven. Det er nemt at plukke buketter i afstemte farver, men også i kontrast farver. Ud over stauderne er der også plantet lidt buske og træer som giver struktur og højde til staudehaven.
Der er yderligere 3 små haver i hver side af staudehave. Planterne i disse små haver, er sammensat ud fra hver sit tema.
![0[4] (6)](https://xn--benhave-dxa.dk/wp-content/uploads/2020/05/04-6.jpg)
Sensommer kranse fra haven

Efterårs halloween

Grøn dørkrans
Temahaverne
I den ene ende af Staudehaven er der lavet en stenbedshave der er tilplantet med dværg planter og stenbedsplanter. Her finder du små citatsten.
En troldehave, hvor der er buske og træer med kroget vækst. Her er der i bunden plantet bregner og hostaer. Haven er lidt uhyggelig idet der kommer “ansigter” op af jorden mm
En skyggehave, hvor der i bunden er plantet forskellige skygge planter som Kermindesøster, Lungeurt, Hosta mfl. Der er også plantet tidlige løg, knoldvækster og Anemoner i bedene
I den modsatte ende af Staudehaven er der en hængende have med træer og buske som er overhængende. I bunden er der en lille samling af Storkenæb.
Græshaven taler for sig selv. Om foråret er der dog ikke meget ved græsserne, men så er der masser af løg, især Allium. Når græsserne er på sit højeste, så er man pludselig blevet den lille, når man går igennem græshaven.
Den sidste havetype er blevet den romantiske have. Her er lidt forskellige og specielle buske og træer, med bunddække af Løvefod og Hosta. Der er plantet lidt slyngplanter i jernlysthuset.

Græshaven

Hængehaven

Troldehaven

Den romantiske have

Skyggehaven

Grushaven